• Martin Dagnæs

Første spadestik til Symbiosehaven er taget

Efter mange måneders tilløb er første spadestik til Symbiosehaven taget! Symbiosehaven skal fungere som Wihlborgs’ kantine nye urtehave og være nabolagets nye fælles oase.


Symbiosehaven skulle oprindelig have været placeret på toppen af Hørkær-ejendommen. Men i første omgang bliver den nu placeret ude foran indgangen til Hørkær 20. Visionen med Symbiosehaven er at skabe et urbant landbrug, som kan være med til at skabe en forbindelse mellem byudviklingen i Herlev og landbrugsfortiden. Symbiosehaven skal give beboere, kontorfolk og naboer muligheden for at få jord under neglene og komme i forbindelse med god gammeldags landbrugspraksis. Symbiosehaven skaber et levende rum, hvor man udover at dyrke fødevarer og fællesskaber, har mulighed for at iagttage de skiftende årstider. Det betyder, at man som beboer, kontorfolk og naboer kan komme helt tæt på de økologiske processer og fødekæder, der eksisterer i et urbant landbrug.

[Nyheden fortsætter under billedet]



Med Symbiosehaven skabes der et økosystem, som involverer hele bygningen, og dens brugere. Det grønne affald fra erhvervsdelens kantine bliver omdannet til kompost i vores eget kompostanlæg. Anlægget bliver placeret foran Hørkær-ejendommen, og komposten bliver brugt til at gøde jorden i Symbiosehaven, så beboere og erhvervsfolk kan dyrke og høste sæsonens frugter og grønt.


Inden længe inviterer vi alle vores naboer til at komme forbi Symbiosehaven. Her vil vi i fællesskab plante og så de første frø. Følg med på siden når vi inden længe inviterer til den officielle åbning af Symbiosehaven.


83 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle