Martin Dagnæs
Forårsklargøring af Symbiosehaven
Lørdag d. 2. april mellem kl. 13 - 15 holder vi frivilligdag
Foråret er så småt på vej - og det er ved at være tid til, at vi får klargjort Symbiosehaven.
Vi håber, at I har lyst til at være med når vi skal klargøre haven. Der skal både luges, fordeles kompost og gødning, og så tager vi en snak om hvad der skal plantes og sås til sommer.
Sidste år plantede vi en masse ting og sager. Der var blandt andet forskellige kål, tallerkensmækkere, squash, majs, stangsalat, samt tre forskellige slags radiser, porre, tomater, chili og masser af krydderurter.
Vi sørger for friskbagte boller, kaffe og vand
Hvis I har lyst til at deltage, kan I skrive en mail os, og fortælle hvor mange I kommer.
Til jer der bo i kvarteret omkring Hørkær – I skal være mere end velkommen til at inviterer jeres naboer med, eller lave en seddel i opgangen.
info@symbiosehusene.dk
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag i Symbiosehaven.
Med venlig hilsen
Teamet bag Symbiosehaven
Symbiosehaven ligger skråt over for Hørkær 20. Kig efter drivhuset.
